Leder & bygherrerådgiver til nogle af Danmarks mest ambitiøse hospitality-projekter og destinationer
Led komplekse byggeprojekter fra idé til gæsteoplevelse, og vær med til at forme unikke hospitality-destinationer med høj kvalitet, langsigtede ambitioner og stor indflydelse.
Fournais Building Department
Forestil dig at stå i spidsen for byggeriet bag Vejrø 2.0 og Akvariet i Charlottenlund og derefter se gæsterne tage stederne i brug. Hos Fournais bygger vi destinationer, hvor byggeri, natur, gastronomi og hospitality går op i en højere enhed. Det er renoveringer , nybyg og transformationer med karakter, historie og meget høje ambitioner.
Vi søger en erfaren bygherrerådgiver, der vil være vores interne faglige topressource. Du får en sjælden mulighed: at følge projekterne hele vejen fra den første idé til gæsteoplevelsen. Det er ikke et job for den, der vil aflevere en tegning eller en byggesag og gå videre. Det er for dig, der vil se resultatet af sit arbejde blive til oplevelser, som inspirerer i mange år fremover.
Det her bliver din rolle
Du arbejder tæt sammen med vores ansvarlige for bygninger og vedligeholdelse i Danmark. Du er med fra den første idé til nøglerne bliver overdraget, og du varetager bygherrens interesser hele vejen.
Du får også en kollega på Mallorca med en lignende profil, som varetager vores projekter der. I står over for mange af de samme udfordringer, og derfor vil der helt naturligt være faglig sparring på tværs. I deler erfaringer, gode løsninger og lærer af hinandens projekter.
I rollen skal du:
• lægge realistiske budgetter og tidsplaner og hele tiden have overblik over økonomi, risici og fremdrift
• skrive skarpe byggeprogrammer og styre udbud, kontrakter, ændringer og ekstraarbejder
• koordinere arkitekter, ingeniører, entreprenører og myndigheder, så alle trækker i samme retning
• give ledelsen korte, præcise beslutningsoplæg og følge op, til tingene er gjort
• udfordre løsninger, honorarer og tilbud, så vi får mest mulig værdi for pengene
Samarbejde og kommunikation er kernen
Du skaber tillid og fremdrift gennem stærk kommunikation, både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Du kan samle rådgivere, entreprenører, myndigheder og interne interessenter om fælles mål, også når der opstår uenigheder eller pres på økonomi og tidsplan.
Du er en holdspiller, der bidrager til en god teamånd. Du deler gerne din viden, lytter til andre og finder løsninger sammen med kolleger på tværs af hele organisationen. For os er det dét, der skiller en god tekniker fra en stærk bygherreprofil.
Du er sandsynligvis den, vi leder efter, hvis du
• er uddannet bygningsingeniør og har mange års erfaring med bygherrerådgivning på komplekse projekter
• har erfaring med renovering og transformation, gerne af eksisterende og bevaringsværdige bygninger
• kender AB 18, ABR 18 og ABT 18 og har styr på udbud, kontraktstyring og myndighedsbehandling
• kan sætte tal på dine resultater, for eksempel overholdt budgetter, opnåede besparelser og forhandlede vilkår
• kan sige fra over for en rådgiver med faglige argumenter og stadig bevare et godt samarbejde
• kommunikerer klart og engagerende med alle, fra håndværkeren på pladsen til ejer og ledelse
• arbejder struktureret, tager ejerskab og trives med at drive tingene, og samtidig ved, at de bedste resultater skabes sammen
Det er et plus, hvis du har erfaring med hospitality, kultur eller oplevelsesbyggeri. Det er også et plus, hvis du har bygget på steder, der er svære at komme til, eller har arbejdet med bæredygtighedskrav.
Det får du hos os
• Muligheden for at følge projekterne helt til gæsteoplevelsen og se dit arbejde skabe oplevelser.
• En central rolle tæt på ejer og beslutninger. Vejen fra dit oplæg til en beslutning er kort.
• Et team, hvor samarbejde og god teamånd vægtes højt, og en fagfælle på Mallorca med en lignende profil og løbende sparring, så du ikke står alene med de store beslutninger.
• En ejerfinansieret virksomhed, hvor vi tænker langsigtet og bygger til egen brug.
• Stor indflydelse på projekter, du kan være stolt af i mange år.
• En hverdag, hvor kvalitet og gæsteoplevelsen vejer lige så tungt som økonomi og tid.
Vores succeskriterie er enkelt: God kvalitet, levering til tiden og inden for den aftalte økonomi, og en gæsteoplevelse, der inspirerer.
Lyder det som dig?
Send din ansøgning og dit CV – vi screener kandidater og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Brewaeys, kb@forunais.dk. Du kan også se og læse mere på www.fournais.com
Arbejdssted: Sølyst, Klampenborg. Ansættelse: fuld tid · Tiltrædelse: Snarest muligt.
- Location
- Fournais HQ
About Fournais
FOURNAIS — CULTIVATING CHANGE
At Fournais, we build and operate living systems where people, nature and business thrive together.
Our destinations unite regenerative agriculture, intelligent energy, conscious hospitality and applied knowledge. They are places where better ways of living are experienced, tested and improved.
Guided by common sense, curiosity and responsibility, we pursue win-win outcomes and build for the long term. By bringing together technology, human insight, craft and culture, we create environments where nature regenerates and people grow.
Join us in cultivating change.